Forside

Om os | Simone | Emilie | Ann | Peter | Kæledyr | Familietræet | Seline | Links | Kontakt os
Misty | Opus | Kevin

Malamy Golden Kevin of Deerhill (Kevin)
- vores første hund

16/01/1996 - 30/06/2006
11. juli 2006:
Vores dejlige hund Kevin er ikke mere.

Det sidste billede af Kevin - 29. juni 2006 Søndag den 26. juni løb han som sædvanlig langs hækken ved stien og gjorde en forbipasserende hund opmærksom på, at HER boede han. Pludselig lød der et højt 'piv' og så kom han humpende ud fra bag legehuset uden at støtte på venstre bagben. Da jeg (Peter) samme dag havde klippet hækken, var den første tanke, at han havde trådt på en torn fra rosenhækken, men hverken Ann eller jeg kunne finde noget. Vi mærkede grundigt på hele benet men kunne ikke konstatere noget unormalt, og Kevin sagde ikke noget uanset hvor meget vi mærkede, hev eller pressede på benet.
Da der ikke var nogen bedring mandag tog vi til dyrlæge med ham. Der mente de at det nok var en kraftig forstuvning, men hvis det ikke blev bedre i løbet af 3 dage skulle han røntgenfotograferes.

Torsdag var situationen uændret - benet kunne slet ikke bære ham - så han blev afleveret hos dyrlægen for at blive røntgenfotograferet i løbet af dagen. Billederne viste desværre at ledbåndet ved venstre bagbens hæl var sprunget. Samtidig kunne der også konstateres tydelig gigt i begge forben samt begyndende gigt i den beskadigede hæl. Dyrlægen kunne også mærke, at hele muskulaturen i venstre bagende var formindsket i forhold til højre side, hvilket indikerede at Kevin gennem længere tid havde undgået at bruge venstre bagben 100% - hvorfor ved vi ikke.

Ifølge dyrlægen var der stor risiko for at en operation i hælen ikke ville have den ønskede effekt, da akillesenen, der sidder lige ovenfor hælen, meget vel ville kunne trække ledet i stykker igen efter en operation. På baggrund af dette, Kevins alder på 10½ år samt at Kevins gigt blot ville forværres som tiden gik med smerter til følge, traf vi den svære beslutning, at give ham fred. Det mener vi var det bedste vi kunne gøre for ham.

Kevin rejste til hundehimlen fredag den 30. juni, hvor han sikkert leger med Keld & Kornas collie Lassie.

Vi savner ham, og vi vil altid huske hans glade væsen og store energi.
Kevins liv:

Kevin blev født den 16. januar 1996 (17. januar kl. 02:50) i kennelen Malamy i Bogense på Fyn, hvor han fik navnet Malamy Golden Kevin of Deerhill. Han var en zobel/hvid Shetland Sheepdog, også kaldet en Shelti. Kevin havde stambog og hans forældre var Poulsgaards Seimon Says og Troldskov's Golden Amalie. Du kan finde hans stamtræ via Dansk Shetland Sheepdog Klubs database ved at søge på Kevins fulde navn.

Kevin flyttede ind hos Ann i Bramming den 17. februar 1996, hvor han sørgede for at der altid var liv og glade dage. En af hans yndlingsbeskæftigelser som hvalp var at spise den plastik der sidder på enderne af snørrebånd, hvorefter han trak snørrebåndet ud af hullerne. Men gulvtæpper og hundekurv har også indgået i hans diæt som hvalp.

Kevin lærte tidligt at han kun måtte tage strømper m.m. hvis der var bundet en knude på. Således kunne Ann have det meste af sit tøj i fred.

Under Anns hyppige besøg hos sine forældre i Nibe lærte Kevin den store Collie Lassie godt at kende. Der har han mange gange drillet Lassie ved at hoppe op på ham, bide ham i benene og hugge hans legetøj og kødben. Alt sammen mens Lassie oftest bare tog det med ophøjet ro.

Da Ann flyttede til Sjælland i 1998 flyttede Kevin selvfølgelig med. Efter en del flytten rundt fra København til Farum til Valby, skulle han pludselig dele bolig med Peter og fra januar 1999 også katten Misty.

Den første uge gik med at de to skulle blive venner. Faktisk gik det vel egentlig over al forventning - det blev vist kun til en enkelt rift på en hundesnude og så en masse skyden katteryg, tykke haler og hvæsen. Billigt sluppet.

I april 1999 flyttede vi i hus i Kokkedal, hvor Kevin nu fik en hel have at boltre sig i. Han fulgte ivrigt med i trafikken på vejen og stien bag huset, og han sikrede sig altid at forbipasserende blev gjort opmærksom på, at HER boede han.

Naboerne fik også ren besked de første par år indtil han ligesom accepterede, at de nok godt kunne komme og gå som de havde lyst - inde hos dem selv.

Kevin og Misty dannede over tid et usynligt bånd, og det sås tydeligt at de var vant til at den anden altid var i nærheden. Var den ene ude, ville den anden det bestemt også, og kom der fremmede katte ind på matriklen, hjalp Kevin skyndsomst Misty af med indtrængeren.

Kevin fik rigeligt med motion, når han rendte fra den ene ende af haven ud mod vejen, rundt om huset og ned til havelågen - og tilbage igen. Det skete sådan cirka hver gang der kom nogle/noget forbi på vejen. Den tur blev gjort noget kortere da vi i 2005 fik flyttet havelågerne, så der nu var fri passage hele vejen rundt om huset.

Da Simone kom til i august 2000, måtte Kevin indfinde sig i at rykke et trin mere ned i hierakiet. I starten var Simone noget hårdhændet - som små børn nu engang er - men da Kevin nogle gange sagde 'fra' ved at nappe de små hænder/fingre, lærte de efterhånden at omgås hinanden på bedste vis.

I oktober 2003 kom Emilie så til verden, og endnu en gang måtte Kevin et trin ned i hierakiet. Men nu havde han jo prøvet det før, så det gik gnidningsfrit. Emilie og Kevin udviklede et dejligt forhold, idet Emilie var noget mere interesseret i Kevin end Simone havde været. Så det blev til mange hyggelige små nusseture med Emilie, der både aede, klappede og puttede hovedet ned til Kevin. Og det var jo ikke så dårligt for en stor 'kælepotte' som Kevin unægteligt var.