 |
Familien Frederiksen:
Simone, Emilie,
Ann & Peter |
 |
 |
 |
|
|
|
9/4/2003:
|
Der er nu gået et år siden vi mistede Seline. På hendes fødselsdag den 16. marts var vi alle tre på Nivå Kirkegård, hvor vi lagde en buket
fra os (lyserøde Gerbera og roser) og en buket fra bedstemor og bedstefar i Nibe.
Bagefter gik vi en tur på kirkegården i det dejlige vejr. Der var noget fredfyldt over at gå og kikke på de mange gravsteder.
Vores øjne søgte automatisk efter børnegrave - ofte tydeligt markeret med bamser og legetøj. Vi følte med
alle de andre forældre og søskende, der også har mistet en datter/søn/søster/bror.
|
|
12/4/2002:
|
Seline blev bisat i stilhed i plænen for de ukendtes grav på Nivå Kirkegård fredag den 5. april 2002.
Mor og far elsker dig, og vi savner dig rigtig meget.
Hvil i fred lille skat.
|
|
19/3/2002:
|
Det er med dyb sorg at vi må fortælle Jer, at vores ufødte datter er død i 30. graviditetsuge. Hun blev født den 16. marts på Helsingør Sygehus.
Vi har valgt at være åbne omkring hendes død. I må derfor ikke tøve med at kontakte os (ring/skriv), hvis I har nogle sprgsmål eller behov for
at tale med os. Det værste I kan gøre er, at gå uden om os og/eller det faktum, at vores ufødte datter er død. I må ikke være bange for at gøre os kede af det (igen)
det er en del af helingsprocessen vi skal igennem. Vi vil også bede Jer sprede nyheden - det er ingen hemmelighed.
Hos Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød (tlf. 39 61 24 51 www.spaedbarnsdoed.dk)
kan I rekvirere nogle brochurer, der virkelig præcist beskriver hvad vi går igennem - dem kan vi varmt
anbefale Jer at læse, hvis I føler Jer den mindste smule usikre på, hvordan I skal håndtere os.
Specielt brochuren Når et spædbarn dør.
Da hun er død efter 28. graviditetsuge, har vi ret til 24 hhv. 2 ugers
orlov. Nu starter vi med at holde 2 ugers orlov, og så må vi se, hvordan vi så har det.
Omstændighederne taget i betragtning har vi det godt, og vi føler at vi gør gode fremskridt ved fælles hjælp. At vi har Simone
er uvurderligt for os. Hun viser os, at vi trods sorgen stadig kan smile og le. Hun giver os troen på, at vi nok
skal komme igennem dette sammen.
Ann & Peter
|
|
|
|
 |
|
 |
|